Westside Rodders er en klub, est. 1998, for bil-entusiaster med speciale i ombyggede amerikanske biler af ældre dato, dvs. biler fra før 1949.
Vores primære opgave er at hjælpe hinanden med råd og vejledning i opbygning af vores projekter, så chassis, styrtøj, bagtøj, motor/gearkasse kan godkendes og synes!
For at det hele ikke skal gå op i telefonsamtaler og brevvekslinger, afholder vi garage-besøg ved vores medlemmer, ca. 3-4 gange årligt!
Nogle gange besøger vi kun et par stykker, og andre gange kan der være op til 5-6 garager på turen. Dette afhænger lidt af hvor i landet vi vælger at besøge.
Disse besøg er guld værd, ikke kun får man at vide hvordan og hvorfor den enkelte har bygget som han gør, men man ”ser” det for sig. Det er ikke en dårlig sort/hvid illustration med spartansk tekst i et bilmagasin.
Westside Rodders er en frivillig organiseret klub, hvor den enkelte er med til at ”skabe” klubben.
Dvs. du får ikke bare informationer ind af døren på et fastlagt tidspunkt, om hvad du skal, du må gerne komme med input og nye idé’er! Har du f.eks. informationer som kunne komme andre medlemmer til gode, tager vi imod dem med kyshånd og sørger for at formidle det ud!
For at organisere os noget bedre, og komme ud med vores hobby, har vi oprettet denne hjemmeside, med billeder, inspiration og historier om Rods…!
Vi håber at du nyder siderne, og har du et projekt, er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte os for et medlemskab!
Westside Rodders